fredag den 29. juli 2011

Vores bryllup

Ja så er det tid for nogle billeder af vores bryllup den 27/7 2011. Vi valgte at blive gift mens Jens' forældre var på besøg og på min mors fødselsdag.

Det hele skete lidt pludseligt. Onsdag d. 20 om aften fandt vi ud af at nu skulle det være! Så torsdag gik vi på kommunen og undersøgte om det kunne lade sig gøre - og det kunne det. Godt nok var vores første tid kl 13.00, men Herman (borgmesteren) skulle altså lige til begravelse der, så tirsdag den 26 blv vi spurgt om det var ok, at det blev rykket til kl 14.00 - og det var det jo;-)

Vielsen skulle foregå i byrådssalen, herfra bliver der ind imellem sendt live tv på KNR. Heldigvis var kameraet ikke tænd den dag;-D



Her er vi så lige før vi skal i gang. Glade og spændte....vist også kaldet lalleglade;-D

Selve vielsen to godt og vel 10 min og vi fik "talen" med hjem så vi altid kan huske den - en enkelt linje skal I da lige ha' herfra

"Agtelse for dette løfte er betingelsen for farmiliernes lykke og tilfredshed og grundvolden for den sædelige orden. Overtrædelse deraf vil undergrave Jeres livs fred og Jeres samvittigheds ro, om den ikke altid medfører ansvar efter den borgerlige lov."

Jo jo store ord blev brugt!!

Så skulle papirene underskrives;


Og så måtte Jens kysse bruden:


Så skulle der jo også lige tages et billede med borgmesteren Herman og bagefter med familien:



Bagefter gik det hjem til huset igen, hvor det sidste mad og de sidste forberedelser lige skulle laves.


Menuen stod på grillet moskusbøf og lammebøf samt nøddevegedeller til dem der ikke gerne spiser kød. Som tilbehør var der burgerboller, humus, kartoffelsalat, persillepesto, bbq-sovs, og meget mere.


Efter dette udsøgte måltid kom bryllupskagen, som i dette tilfælde var en Frozen Mud Pie og mums - hver en krumme blev spist. Det kan anbefales og er ganske let at lave.


Der blev under middagen holdt lidt taler og en enkelt "kysse"sang fra Ida og Poul (Jens' forældre) og vi nåede endda at danske brudevals og få klippet sokker inden kl. 24.00 Godt nok var der ingen musik, men vennerne nynnede valsen i bedste stil;-) Så der blev danset - og klippet!!


Og så er der jo gaverne;-) Vi fik en utrolig masse fine ting, som vi daglig glæder os over.
Den første jeg lige vil nævne er jo min morgendagsgave - som jeg dog fik på selve bryllupsmorgenen, da Jens mente jeg gerne ville ha den på - og han havde ret!

Det er lavet af vågehvalskæbeknogler og er bare så flotte. Armbånd og halskæde.

Her er så vores gavebord:

Med alle de fine ting. En ulo ( det er en kvindekniv) en fanger med sæl af rensdyrtak, en lille blomst, kort og en flot flot uld pude, og af kommunen fik vi en bog "Sisimiut i 250 år".


Og så fik vi disse tre helt utrolige smukke buketter sendt fra folk i Dk. Fra min mor og lillesøster, fra Far, Åse og min lillebror og en fra mine univeninder. De varmede alle tre helt urtolig meget og pynter stadig i vores stue.

1 kommentar: