I sidste weekend tog vi på en dejlig telttur ud til Granatfjeldet. Vores tur startede med at gå langs salt/mineralsøen. Her kommer mange dyr og drikker vandet, så de kan få salt og andre næringsstoffer fra søens vand. I fredags var der dog kun nogle gæs i vandkanten, der var også stadig is på selve søen, så den er ikke meget bevendt endnu.
Vi forsatte vores opstigning over en bjergkarm, hvor vi havde den mest fantastisk udsigt ned over en dal med moskusokser og drikkevandssøen. Her holdt vi pause og spiste et godt robust pølsebrød - skal vist lige ha koordineret dej og pølse til næste gang! Herefter skulle vi finde et godt sted at krydse en bæk med et mindre vandfald og temmelig meget vand i. Det er i denne bæk, at det siges, man kan finde guld. Vandet var dog så hundekoldt, at vi bestemte os for, at vi hellere ville ha varme hænder end at blive rige....ja ja man kender vel sine prioriteter!
Vi havde bestemt os for at finde et sted nær ved det store vandfald, så vi vadede videre - og til jer der kender min fysik så.....ja jeg var fuldstændig færdig og så øm, at Jens troede, at jeg var døden nær - hvilket var meget tæt på sandheden!
Vi fandt det perfekte sted i en lille gryde, hvor vi både kunne høre det store og lille vandfald bruse, lyden blev heldigvis dæmpet af småfjelde på alle siderne af vores lille lejrplads. Jens slog teltet op, mens jeg undersøgte om stedet havde okay sidde og liggepladser....det blev godkendt;-) Aftensmaden stod igen på pølsebrød og pirogger, inden vi smuttede i soveposerne, da det hurtig blev koldt, da solen forsvandt fra vores telt. Om natten da jeg lige skulle op og pudre næsen, var der sørme en der fnøs af mig!!! Jeg ved ikke, om det var mig eller moskusoksen, der fik det størst chok, den stod lige oppe på toppen af en af vores små bakker! Nå den forsvandt som et løbende langhåret gulvtæppe, mens jeg fik pudret næsen. For resten er det ret heldigt, at jeg stadig er i besiddelse af min næse, for hold op, hvor var det bare koldt om natten, vandet i vores vandflasker frøs til i siderne, jeg frøs til i soveposen og Jens fryser jo bare aldrig....meeeen synes nu også, at det havde været lidt koldt.
Vores anden dag startede med kaffe, the og boller med æble, leverpostej og makrel, og så begav vi os ellers til Granatfjeldet, mens teltet fik lov at blive stående ene og forladt. Da vi igen havde krydset bækken, efter at ha balanceret på stejle skrænter, var der lige 13 moskusokser, der synes de skulle gå lige der, hvor vi skulle hen. Vi indgik dog forlig - de blev filmstjerner og vi fik lov at få stedet. Frivilligt panorerede de 10 store moskus'er og 3 kalve pænt forbi vores kamera og videokamera i passende 40 meters afstand, og to af de små gav endda en ekstra opvisning i pandebrydning for os.
Nå vi nåede Granatfjeldet, og gav os til at hakke granater ud af stenene - vi fik en masse flotte mørkerøde granater, som nu bare mangler at blive pusset. Granaterne der er ikke noget værd, for de er meget porøse, og de fleste kan derfor slet ikke hakkes ud uden at smuldre, men man kan nu sagtens finde nogle flotte eksemplar alligevel. Vi fik herefter udryddet de bastante pølsebrød og blev enige om, at finde et sted nede ved bækken med mere læ, for det blæste nu temmelig koldt, selvom solen skinnede. Vi fandt et sted, hvor vi slog os ned og sov og læste resten af eftermiddagen, inden vi begav os tilbage til vores telt. Det blev også rigtig koldt denne nat - men HA jeg snød kulden og havde taget uldtøj på, ørevarmere, hue 2 par sokker og spændte min sovepose helt ind, så kun toppen af huen stak op og sov som en baby (og ikke en af dem, der vågner og græder) hele natten;-)
Næste dag pakkede vi det hele sammen og gik langs med drikkevandssøen tilbage igen. Der er stadig en masse is på søen, kun ca. 2-3 meter inde ved kysten er isfri, så man skulle da lige ud og soppe lidt - dejligt og kun koldt indtil fødderne blev følelsesløse!
Vi sluttede ved roklubben (en restaurant), hvor vi havde bestilt bord til grønlandsbuffet om aften - der var dog ingen af os, der havde penge med - men hva' det er jo Kangerlussuaq, så vi ku bare betale en anden dag;-) En skøn afslutning på en skøn weekend....og vi kunne jo så køre med hjem!!
Hjemme igen skulle vi jo betale, og jeg viste, at Pla (kaldet Barré) havde lidt thaimad til salg i en lille biks. Pla er Kim's (Roklubbens kok) thailandske super dejlige kone - og jeg skal love for, at det var en go biks - der er alt, hvad et thailandsk hjerte kan begærer og dermed også mit! Så jeg shoppede løs af alt muligt og fandt senere ud af, at hun også sælger frosne rejer, krabber, fisk og andet godt - så vi overlever HURRA!
Vi har dog ingen fryser, så vi nøjes i første omgang med, at købe banandumblings. Det er søde ris, røde bananer og sorte bønner der er pakket ind i palmeblade, som så skal dampes fra frossen tilstand - og mums hvor de bare smagte godt!!!
Nå det er vist på tide, jeg stopper igen, men som afslutning kan jeg oplyse om, at Jens har fået stillingen som lærer på HTX i Sisimiut, så fra august blir' vi storbysfolk - ja ja det er jo en stor by med godt og vel 6000 indbyggere og butikker, der også er fyldte hele vinteren HURRA!
