Så blev det vinter

Ja så er der atter gang i bloggen. Det er nu blevet vinter heroppe med frost og sne - dejligt!
Det er lidt mørkt ved denne solnedgang, for det sneer, man kan faktisk se snefnuggene, hvis I ser godt efter.

Vi går og har det godt heroppe. Jens har fået lidt mere tid som ikke går med arbejdet og jeg har fået arbejde!
Jeg skal starte på en friskole på fredag, hvor jeg i første omgang skal være lærer for en 6-9 kl. i tre uger og efter jul skal jeg have et barselsvikariat på samme skole, her vil det mest være 3-5 kl. jeg skal have. Det bliver spændende....og vist ret udfordrende;-) Især fordi jeg også skal have dem i idræt og 3 uger i matematik....ja ja jeg ved det - der må godt grines;-D

Som de fleste af jer nok har bemærket på facebook så har vi fået os en lille hund.....nogen vil nok sige at det er en stor hund;-) Det er i hvert fald en kæmpe hund af en slædehund at være, så vi skal sørge for at få stærke kæde og seler til ham - som Henrik, den forrige ejer, sagde! Når det er sagt er der kun at sige - han er en skøn vovse!
Da vi fik ham hed han Nuka, som betyder lillebror (ja ja jeg ved der ligger meget mere i det navn ang. hvem der er lillebror til hvem osv. men det vil jeg lige springe over her). Jeg synes ikke det passede til en hund der skal være baes (førerhund) når han, engang når de er blevet født, får to hvalpe under sig. Derfor døbte jeg ham om til Nougat - ikke fordi det er verdens bedste hundenavn, men fordi han ikke gad lystre på nogle af de andre navne jeg kaldte ham. Så det er faktisk hans egen skyld!!!

Jens og Nougat kommer godt ud af det med hinanden, så de kan nok sagten komme overens med at skulle dele mig, hvis vi tager en telttur ud i det kolde engang - når vi har tid;-)
Nougat er stærk nok til at trække mig, så jeg kan tage på små slædeture med ham selv, eller vi kan spænde udstyret på ham og få ham til at trække vores bagage, hvis vi ud en tur!
Men som Jens siger så er det mit projekt med hundene lige nu, han er alt for meget om ørerne, men de har da sagt hej til hinanden!



Vi holdt mortensaften sammen med de nye lærer fra Jens' skole. Iben og jeg stod for at lave maden; to ænder, rødkål, alm kartofler, brunede kartofler, franske kartofler (nej ingen brasede kartofler), gammeldaws hvidkål og selvfølgelig dejligt brunt andesovs. Til dessert fik vi marsmoussé!! Og da jeg ikke lige har nogle billeder af vores fantastiske aften - egentlig ærgeligt, at jeg aldrig får taget billeder af vores små festlige middage....hmm det må der vist laves om på! - nå men så får I da lige et mere af min dejlig lille vovse

Velkommen til Qeeqi Blok 10 Lejlighed 1, 3911 Sisimiut

Vi har nu boet i vores lejlighed siden den 1. september, dog kom jeg jo først den 13. september. Vejret har været godt det meste af tiden, og det er jo bare skønt.

Jeg kom herop i lettere slud og stod og ventede i lufthavnen i et stykke tid inden Jens kom – alle taxaerne var kørt igen – så jeg håbede virkelig på, at Jens kom på et eller andet tidspunkt! Ellers måtte jeg jo ha lavet en Tom Hanks i Sisimiut lufthavn ;-) Nå men han kom heldigvis ikke længe efter. Han havde lige fået lidt ekstra undervisning smidt i nakken. Der er godt og vel 2 km fra lufthavnen og ind til byen, så som I sikkert kan regne ud, ligger lufthavnen lidt udenfor byen. Det er også ude bagved lufthavnen, at man går på torskefiskeri, hvis man altså ikke lige er en af de få rå, der har en båd – og det er vi ikke……endnu! Nå mens vi kørte igennem byen og næsten hele vejen om på den anden side, synes jeg, at det hele virkede frygtelig forvirrende. Og selv om jeg har vist gæster rundt som var Sisimiut min egen bukselomme…..øh i hver fald fra havnen til kirken og tilbage igen, og nu kunne jeg så konstatere, at det ikke engang var halvdelen af byen, jeg så der. Så altså tænkte jeg ”Her finder jeg ALDRIG rundt, der er jo klipper overalt” - men som alle ved, så bliver det jo mindre forvirrende med tiden, og man lærer at slalome ind og ud mellem alle klipperne.

Vores lejlighed er rigtig lækker, og den ligger super dejligt. Især er det dejligt, at der ingen hunde er i nærheden, for de larmer så utrolig meget indimellem. Vi ligger i kanten af byen med udsigt ud over havet, og ja vi ville kunne se til Canada, hvis ellers vi var i stand til at se så lang, og jorden ikke havde det med at bue! I stedet for Canada kan man dog se en masse små øer ude i havet. Vi har to lige foran os og lidt længere ude ligger nogle flere som ser meget mystiske ud, når tågen lægger sig rundt om dem.

På nogle af de små øer står der hunde på om sommeren, men så vidt vi kan se (og høre), er der ikke nogle på de øer, som er lige ud for os. De fleste hunde står ude i slædehundeområdet lidt udenfor byen. Her er der hunde så langt øjet rækker, hvis man ellers kan få øje på dem, for de er godt skjulte, når de ligger ned. De finder revner og graver fordybninger, som de så lægger sig i.

Nå men videre med lejligheden. Når man kommer ind af ydredøren kommer man ind i en lille bitte gang, hvor vi som i kan se har sko stående, og engang med tiden kommer der også en knagerække – den er købt! Herefter kommer man ind i en lille gang mere, hvor vores vaske/tørre maskine står, og der er et bord med vask, hvor man kan stå og gøre sine selvfangede fisk i stand ;-)

Herefter kommer man ind i endnu en gang – ja de er åbenbart meget glade for gange her i Sisimiut, og herfra kan man så vælge at gå til højre, hvorved man vil træde ind i det der til indrettede soveværelse – der er en seng og et skab!

Til de der nu sidder og tænker, hvor har Christine dog alt sit tøj og dertilhørende accessories, kan jeg da lige oplyse, at det er i tre skabe inde på kontoret, som man vil komme til, hvis man fortsætter ligeud i gange i stedet for at dreje til højre! Det er så også herinde at vi forsøger at lave noget seriøst, når vi ikke falder i staver over udsigten i stedet for! Det var også her i denne gang foran kontoret, at det store drama udspillede sig; da jeg lige pludselig stod ansigt til ansigt med tre politimænd med knipler, der havde listet sig ind!! Om det var dem eller mig der blev mest overrasket, ved jeg faktisk ikke helt. De skulle åbenbart ha fat i den forrige lejer, som de troede boede her endnu, og som jeg så kunne oplyse altså VAR flyttet!! Eller nok nærmere var stukket af, idet Ini (boligforeningen) måtte slå et vindue i stykker for at komme ind.

Over for soveværelset finder man trappen som – utrolig nok – også går op i en gang, hvorfra man kan gå ind i stuen, hvis man drejer til venstre lige når man kommer op. Her dominer sofaen, spisebordet og fjernsynet (som kun indeholder 2 programmer KNR og kanal Sisimiut og ingen af dem er værd at se på – så godt vi har et 42 tommers fjernsyn ;-D….okay der kommer forhåbentlig flere kanaler i det engang). Der mangler lige at komme lidt op på væggene og nogle gardiner, men det kommer nok også engang!

Skal man ud i køkkenet gå man til højre og derefter til venstre i gangen så er man i køkkenet – som er et rart lille køkken, dog en anelse 80’agtigt, og som der lørdag aften blev lavet godt og vel 3 kg stegt torsk med persillesovs i. Hvorefter spisebordet blev indviet. Iben (også en ny lærer på HTX) havde lige valgt at invitere alle de nye lærer til torsk hos os – jo jo sådan gør man på Grønland ;-) En super dejlig aften og som vi helt klart skal have nogle flere af, hvad enten det er Iben, os eller andre for den sags skyld, der inviterer – vi har jo pladsen ;-D

















Det sidste rum er badeværelset som har, hvad et badeværelse skal ha og heller ikke mere endnu! Men det er heldigvis dejlig stort. Det kunne dog være rart med varme i gulvet, da klinkefliser altså er lidt småkolde at stå på!

Så alt i alt kan vi ikke ønske meget mere af vores dejlige lille lejlighed.

Jeg vil stoppe her og vende tilbage med flere beretninger fra det – endnu ikke – så kolde nord. Fx om det dejlige menneske som vi købte vores spisebord af og andre søde mennesker vi er stødt på, om en gevaldig hyggelig kaffemik , om vores forheksede afløb, hvor Ætsende Ester bor – det er hun i hvert fald blevet efter alt det afløbsrens, der er hældt ned til hende, og ikke mindst om min udforskning af byen så jeg ved, hvad jeg kan få hvor – der er langt mere heroppe end jeg havde troet!!