fredag den 25. juli 2014

På hyttetur

Sommeren er over os - selv her nord for polarcirklen. Vi har efterhånden haft det fineste vejr i en længere periode, dog lige med en enkelt gråvejrs dag ind i mellem - men så kan jeg nå nogle af de indeprojekter, som jo altid hober sig op til ferierne.  

Vi var i weekenden ude i en hytte, som vi havde lånt af vores genbo. Det var helt fantastisk med alt den stilhed rundt om en. Der var ikke meget at lave og alligevel var vores dag fyldt med at gå ture, finde ansigter i klipperne, læse, strikke og soppe i det kolde vand. 


Vores lille hytte ud mod fjorden

Efter en af vores gåture i fjeldet gik vi ned for at finde vand i den lille elv, der løb ved siden af huset. Det er lidt for tørt til at den vel egentlig kan kaldes en elv, men der er da vand i og Jens mente, at han var den rette til at reparere en lille dæmning, som dannede et lille kar til fx opvask eller bad.




Der er rigtig mange hytter inde i førstefjorden, de ligger på rad og række langs kysten, okay okay tæt bebyggelses er måske nok at overdrive, men det er muligt at gå mellem nogle af hytterne derude, så vi gik lidt langs kanten og så på hytter og halvfærdige hytter og drømte om selv at få en hytte i vandkanten :) 
Nå der går nok et stykke tid endnu, så indtil da, må vi låne os frem. Denne hytte som vi lånte kan man også kører ud til om vinteren med hundeslæde, hvorimod at de hytter, der ligger længere ude mod havet ikke har tilfrosset fjord om vinteren. Så når man har hunde - som os vil det give mest mening med en hytte, der ligger i bunden af fjorden, så man kan kører derud. Hvis man har snescooter er det ikke noget problem uanset, hvor i fjorden hytten ligger.




Mens vi var derude fik jeg strikket min mors fødselsdagsgave - en poncho som denne bare i blå.  

 
Den her er dog min egne, men glemte lige at tage et billede af den, inden jeg sendte den. Jeg har også lavet en skulderponcho i moskusuld til Mette (Jens' søster) i fødselsdagsgave og den huskede jeg at få et billede af inden den blev sendt - læg mærke til den fantastisk rødbrune farve. 

 
Nu efter 10 min med at dreje den så opgiver jeg!! Den vender rigtig når jeg uploader - så nu må I bare vende skærmen :)
Nu er begge sendt med posten, så de kan godt begynde at glæde sig begge to.

Vores hjemtur fra hytten bød på den flotteste himmel med tunge skyformationer - billedet giver dem desværre ikke fyldest nok, men det var det bedste min lille telefon kunne klare :) 


  

mandag den 7. april 2014

Ja vi er her stadig

Endelig endelig endelig kommer her et lille indlæg. 
På det sidste har der været en del aktion i byen - både af den gode og mindre gode slags.

Sidste tirsdag var der to unge fyre på 13 og 14 år der mente at husene på Boletheps vej manglede lidt udluftning og derfor skød de hul i vinduer i 4 hus - vores var desværre et af dem 

Endelig endelig endelig kommer her et lille indlæg. På det sidste har der været en del aktion i byen - både af den gode og mindre gode slags.

Sidste tirsdag var der to unge fyre på 13 og 14 år der mente at husene på Boletheps vej manglede lidt udluftning og derfor skød de hul i vinduer i 4 hus - vores var desværre et af dem.  



Heldigvis var det kun det lille hul som gik helt igennem, så her viser gaffatapen igen sin utrolige anvendelighed 😄 Ud over de to vinduer fik vi 4 huller i husets facade og i en vindueskarm. 
Desværre ser derud til at vi selv kommer til at betale for skaderne, vores forsikring mener ikke de står for vinduesskader og børnene har ingen mulighed for at betale og de er i pleje, så det endnu ikke om det kan falde tilbage på plejeforældrene eller ej - men det er nu ret surt at 2 unge lømler kan slippe fra at forvolde skade på andres ejendom og slippe afsted med det 😁

Den anden begivenhed var det tilbagevendende ACR (Arctic Cirkel Race) som afholdes hvert år. Her kommer der folk fra hele verden for at deltage i verdens hårdeste skiløb, ved nu ikke om det helt passer, men det ville det i hvert fald, hvis jeg skulle løbe, så jeg nøjes med at se med fra sidelinjen 😉 
Det er 160 km over tre dage i sne og is ude i fjeldene, hvor der så sættes en Camp op et sted der ude så de skal dog ikke selv stå for overnatning.

Her går starten i fredags set fra tøsebakken, så man kan se at nærmeste hele Sisimiut er mødt op for at sende løberne godt afsted. 

Det sneede en del den dag de to afsted men lørdag og søndag var perfekt med sol og høj blå himmel. 


Her er de så skudt i gang. 

Den sidste begivenhed var 42's lille uheld - han kom hjem sidste lørdag med et ben vi aldrig troede skulle blive normalt igen - så vi stak den en sovepille til en hund og sendte bud efter sygeplejerske Sanne - jeg skal lige love for den gik omkuld og sov i 12 timer (vi var faktisk lidt bange for at den ikke ville vågne igen 😰) Så Sanne forbandt den efter alle kunstens regler 

 
Men her efter en uge er den igen på alle fire ben og leger igen Konge af Bolethep vej hver nat 😍

Det var lidt for denne gang her fra det kolde nord. 

fredag den 31. august 2012

Hej

Ja så kommer der lige et link til de fantastiske billeder fra vores bryllup.

http://www.frameworkers.dk/christineogjens/

Nu skulle I gerne komme ind på siden når I trykker på linket;)

Og der skal nok snart kommet et nyt indlæg, om vores dejlige sommer i Danmark og Italien;)

onsdag den 14. marts 2012

Siden sidst



Ja der er jo efterhånden sket en del siden sidst, det er jo ved at være al for lang tid siden der sidst blev skrevet på bloggen MEN nu skal det altså være!


Nala blev mor i sommers, men desværre døde alle hvalpene på den ene eller anden måde - snøft - men det er jo desværre livet for en hund heroppe. Vi tror dog at hun igen er med hvalpe, og denne gang håber vi på, at det går bedre. Så vi kan få nogen af egen avl;-) Hvalpesyge skulle de i hvert fald ikke få, når de bliver født mens der stadig er sne og frost, siger de kloge. Men nu må vi se.
Jens får kørt en masse og har fået sig en lille hjælper...okay så lille er han heller ikke. Han er 13 og er barn af en vores kollega. Det er rigtig godt for jeg får ikke kørt i år - jeg er ikke rigtig kommet ind i kampen endnu, jeg håber at jeg når at få kørt lidt inden sæsonen er færdig, men med de minus grader vi holder os for øjeblikket, så vare det nok et stykke tid endnu.
Mogens et vigtigt medlem af vores lille familie:
- og ja Mogens er en bil. Den selvsamme som trak det tunge læs da vi skulle flytte, han er udstyret med en masse lir og selvfølgelig en splinter ny motor.....øh;)

Ja det er et skelet hoved - de fulgte med bilen da vi købte den....om ikke den har været ejet af en "bølle" engang?









Her er den meget nye og flotte motor - eller i hvert fald den som får maden ud til hundene! Den har nok set bedre dage og den stønner og brokker sig som en gammel gigtplaget mandsling, når den tændes i -20 graders kulde og skal have mindst 15 minutter med olievarmeren før han er klar til at køre nogle steder hen!







I sommers havde vi også besøg af Anne og Trine (ja vi går langt tilbage denne gang), de var vandret fra Kangerlussuaq til Sisimiut - hvilket er rigtig langt! Jeg ville gerne ha haft et billede af Annes vabler - for hold da op aldrig har jeg set så store vabler før - og dem havde hun gået på!!!! (Jeg var nok død!) Nå men da hun jo ikke kunne gå mere, mente hendes kæreste (nu mand) at han hellere måtte hente hende i privatfly fra Kangerlussuaq (han er pilot) - så han kom i et lille fly og de fløj hen over vores dejlige lille hus og tog nogle billeder af det.

Vores hus er det blå der ligger helt yderst ude på kanten - nederst på billedet.














Her er der også udsigt over vores baghave - som lige nu er fyld med sne og skiløjper, så vi har et værre rand derude;)

Vores hus er stadig det lille blå længst ude på kanten!
Ca. "nederst" i midten.







Og så kom sneen....rigtig tidligt i år. Allerede i september, der var sne på Mortens (min lillebror) fødselsdag den 20 - det her billede er fra den 2 september:
Siden hen kom der meget meget mere - som vi stadig har
Her er Jens ud at skovle sne den 25 oktober og siden er der faldet meget mere! Vores hus er praktisk talt begravet:)

Bemærk den store snedrive lige udenfor døren hvor jeg står - den er der stadig bare endnu højere. Ind i mellem graver Jens en gårande, men jeg tror ikke han har heldet med sig i det projekt, for lige så snart han er færdig begynder det enten at sne igen eller blæse så det fyer til!!!



I slutningen af december fik jeg den bedste julegave af Anne-Mette (min veninde), hun sendte mig en JULEKALENDER med 24 gaver uha hvor blev jeg bare helt utrolig glad!!!
Er den ikke bare fin?!
I december måned fik vi også lige pludselig en lille ny hund - en hanhvalp, som nogen havde bundet udenfor deres hus, da de ikke ville ha den mere, så den skulle bare skydes - en dyrevenlig sjæl reddede den og spurgte os om vi ville have den, da hun selv skulle tilbage til Danmark samme uge.
Så må jeg præsentere Bongo:

Han havde været indehund hele sit liv og - hvis det stod til mig var han det stadig væk;D Men næ nej - Jens sagde nej - den skulle bruges til slæden!!!










Så Bongo kom i lære som udehund ude på Teleøen, hvor vi har nogle venner(og kollega), hvor den kunne bo udenfor og komme lidt med ind engang i mellem også.
Tre børn og en masse rester og tørret fisk at spise - det var vist et luksus liv den der havde! Efter jul satte vi den så ud til vores egne hunde, det var den bestemt ikke tilfreds med - i første omgang var den bange for de andre og det var jo koldt!!!!
Nu går det bedre og den er ved at ha vænnet sig til det. Den løber med Jens og Markus når de er ude at køre - rigtig godt klaret af en hvalp på ca 5 måneder. Den skal nok blive en go slædehunde;D









For to uger siden (slutningen af feb) var jeg i Aasiaat (længere nordpå) for at følge noget historieundervisning deroppe på deres gym. Det var virkelig meget lærerigt. Jeg har også nogle venner deroppe, så det var jo også bare super hyggeligt at se dem på hjemmefront, da vi ellers kun har været sammen på kurser.

Det var meget meget koldt -30 grader om dagen! Og det hele var frosset til.

Det var så koldt at jeg beholdte støvler og overtræksbukser på inde på gymnasiet, da det er en meget gammel og utæt bygning - godt at vores skole her i Sisimiut er ny, tæt og varm!!!










Nå det var nu lige så kold i Sisimiut, så selvom jeg skulle sydpå igen for at komme hjem var det ikke ligefrem til varme. Her er jeg dog stadig i Aasiaat, og ja man fik(og får) rød næse af at være ude bare 5 minutter! Men vejret er dejligt og man kan ligefrem mærke at solen begynder at varme igen.


Lige nu er Jens i Nuuk for at forsvare sin PG-opgave, han kommer hjem igen på fredag og lørdag tager jeg så til Illulisat på kursus. Og der er ingen udsigt til at det skulle blive varmere i hverken Nuuk, Sisimiut eller Illulisat - så godt jeg skal være på et 4-stjernet hotel.....mon ikke de har skruet op for varmen der;-D



Jeg vil slutte af med nogle billeder fra min flyvetur hjem fra Aasiaat, hvor vejret bare var perfekt og da det kun tager ca 20 min at flyve mellem Aasiaat og Sisimiut kommer man ikke så højt op. Jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv:

fredag den 29. juli 2011

Vores bryllup

Ja så er det tid for nogle billeder af vores bryllup den 27/7 2011. Vi valgte at blive gift mens Jens' forældre var på besøg og på min mors fødselsdag.

Det hele skete lidt pludseligt. Onsdag d. 20 om aften fandt vi ud af at nu skulle det være! Så torsdag gik vi på kommunen og undersøgte om det kunne lade sig gøre - og det kunne det. Godt nok var vores første tid kl 13.00, men Herman (borgmesteren) skulle altså lige til begravelse der, så tirsdag den 26 blv vi spurgt om det var ok, at det blev rykket til kl 14.00 - og det var det jo;-)

Vielsen skulle foregå i byrådssalen, herfra bliver der ind imellem sendt live tv på KNR. Heldigvis var kameraet ikke tænd den dag;-D



Her er vi så lige før vi skal i gang. Glade og spændte....vist også kaldet lalleglade;-D

Selve vielsen to godt og vel 10 min og vi fik "talen" med hjem så vi altid kan huske den - en enkelt linje skal I da lige ha' herfra

"Agtelse for dette løfte er betingelsen for farmiliernes lykke og tilfredshed og grundvolden for den sædelige orden. Overtrædelse deraf vil undergrave Jeres livs fred og Jeres samvittigheds ro, om den ikke altid medfører ansvar efter den borgerlige lov."

Jo jo store ord blev brugt!!

Så skulle papirene underskrives;


Og så måtte Jens kysse bruden:


Så skulle der jo også lige tages et billede med borgmesteren Herman og bagefter med familien:



Bagefter gik det hjem til huset igen, hvor det sidste mad og de sidste forberedelser lige skulle laves.


Menuen stod på grillet moskusbøf og lammebøf samt nøddevegedeller til dem der ikke gerne spiser kød. Som tilbehør var der burgerboller, humus, kartoffelsalat, persillepesto, bbq-sovs, og meget mere.


Efter dette udsøgte måltid kom bryllupskagen, som i dette tilfælde var en Frozen Mud Pie og mums - hver en krumme blev spist. Det kan anbefales og er ganske let at lave.


Der blev under middagen holdt lidt taler og en enkelt "kysse"sang fra Ida og Poul (Jens' forældre) og vi nåede endda at danske brudevals og få klippet sokker inden kl. 24.00 Godt nok var der ingen musik, men vennerne nynnede valsen i bedste stil;-) Så der blev danset - og klippet!!


Og så er der jo gaverne;-) Vi fik en utrolig masse fine ting, som vi daglig glæder os over.
Den første jeg lige vil nævne er jo min morgendagsgave - som jeg dog fik på selve bryllupsmorgenen, da Jens mente jeg gerne ville ha den på - og han havde ret!

Det er lavet af vågehvalskæbeknogler og er bare så flotte. Armbånd og halskæde.

Her er så vores gavebord:

Med alle de fine ting. En ulo ( det er en kvindekniv) en fanger med sæl af rensdyrtak, en lille blomst, kort og en flot flot uld pude, og af kommunen fik vi en bog "Sisimiut i 250 år".


Og så fik vi disse tre helt utrolige smukke buketter sendt fra folk i Dk. Fra min mor og lillesøster, fra Far, Åse og min lillebror og en fra mine univeninder. De varmede alle tre helt urtolig meget og pynter stadig i vores stue.

onsdag den 20. juli 2011

Flytteri, hus og bryllup

Så er vi på banen igen. Vi har haft en del at se til på det seneste. Jens har haft en masse dansk eksamener, og jeg har afsluttet mit arbejde som friskolelærer. Herefter smuttede Jens så på kursus i Sydgrønland en en uges afsluttende vandring med sig selv i de sydlige fjelde, mens jeg på hjemmefronten stod for flytningen! (Ja ja nogen forstår at time det!!!!!)

Derfor stod den på GIRLPOWER, da jeg flyttede. Jeg havde allieret mig med 3 dejlige tøser, som gerne ville hjælpe med en omgang flytningen. Dagen inden havde Christine (ja jeg ved det er forvirrende, men det hedder hun altså;-) og jeg gjort hytten så ren som vi nu lige kunne nå på en dag - for føj hvor var der bare ulækkert!! Og en tur i byen nåede vi da også lige bagefter.....det skal jo ikke gå op i husmoder pligter, bare fordi man har købt et hus!

Her ses Christine og Hildur i færd med at snurre sengene fast.

Christine, Helle og Hildur havde bare fuldstændig styr på det, så jeg brugte mest tiden på at køre frem og tilbage i Mogens (vores bil - det må en bil med dødningehoveder og traktorrat bare heddel, billeder følger senere når han er rask igen). Det var en flytning jeg lige kunne holde til;-D

Herefter stod den på indretning. Anne og Trine skal lige ha æren for at sofaen og fjernsynet kom op;-)

Her kommer en lille billedeserie af køkken/stue med VORES indretning!

Her er så køkkenet


Spisehjørnet


Stuedelen

Igen stuedelen

Billeder af resten af huset følger lige senere, da der også lige skal være plads til lidt misundelsesværdig udsigtsbilleder;-D



Udsigt over vores sydlige bjerge kl 23.55 d. 12/7

Vores baghave med udsigt til kællingehætten. (23.55 d. 12/7)

Vores baghave om dagen

Med huset fulgte der jo også en terrasse og den kan man jo bruge til lidt af hvert fx at slikke sol (når den da skinner!!)
Og ja jeg endte med at blive ret så skoldet.....suk!!


I weekenden var vi til bryllup, et par af vores venner og Jens' kollega (og snart min), skulle giftes. Hun er grønlænder fra nord og han er dansk, men er mere eller mindre opvokset i Grønland, så de valgte at holde det her i Sisimiut. Det var jo dejligt for så kunne vi være med og det var vi rigtig glade for.

I kirken fik jeg desværre ikke tagte nogle billeder, da der var tyskere alle steder. Et tysk krydstogtsskib var i byen den dag, og da de tyske turister fandt ud af at der var bryllup, ja så styrtede de rundt i kirken ud og ind og ud igen for at tage billeder, snakke og hvad de nu ellers kunne finde på (HARME!). Nå men de blev da gift og fik forhåbentlig selv nogle gode billeder (uden tyske turister).

I stedet har vi dette dejlige billede af dem udenfor huset, hvor de holdt kaffemik.

Om aften trak hun i brudekjole og var så fin og så havde de verdens bedste bryllupslagkage!


Jeg har senere fundet ud af at den er fra Karolines køkken.....hvem melder sig på banen og laver min bryllupslagkag;-)

Det var en helt fantastisk fest og en dejlig blanding af dansk og grønlandsk. Og ja endnu engang er det lykkes os at være til fest og se festlige ud i fint tøj uden at få taget et billede af os selv så her kommer i stedet et par beviser på at køkkenet faktsik fungere;-)

Jens smager maden til - som han faktisk også selv har lavet;-)
Avokadotzatziki

Og ja jeg rydder selvfølgelig op efter ham....;-D

Ja det var lidt for denne gang - vi vender forhåbentlig tilbage lidt hurtigere end sidst. TAKKUS