Siden sidst

Ja der er jo efterhånden sket en del siden sidst, det er jo ved at være al for lang tid siden der sidst blev skrevet på bloggen MEN nu skal det altså være!


Nala blev mor i sommers, men desværre døde alle hvalpene på den ene eller anden måde - snøft - men det er jo desværre livet for en hund heroppe. Vi tror dog at hun igen er med hvalpe, og denne gang håber vi på, at det går bedre. Så vi kan få nogen af egen avl;-) Hvalpesyge skulle de i hvert fald ikke få, når de bliver født mens der stadig er sne og frost, siger de kloge. Men nu må vi se.
Jens får kørt en masse og har fået sig en lille hjælper...okay så lille er han heller ikke. Han er 13 og er barn af en vores kollega. Det er rigtig godt for jeg får ikke kørt i år - jeg er ikke rigtig kommet ind i kampen endnu, jeg håber at jeg når at få kørt lidt inden sæsonen er færdig, men med de minus grader vi holder os for øjeblikket, så vare det nok et stykke tid endnu.
Mogens et vigtigt medlem af vores lille familie:
- og ja Mogens er en bil. Den selvsamme som trak det tunge læs da vi skulle flytte, han er udstyret med en masse lir og selvfølgelig en splinter ny motor.....øh;)

Ja det er et skelet hoved - de fulgte med bilen da vi købte den....om ikke den har været ejet af en "bølle" engang?









Her er den meget nye og flotte motor - eller i hvert fald den som får maden ud til hundene! Den har nok set bedre dage og den stønner og brokker sig som en gammel gigtplaget mandsling, når den tændes i -20 graders kulde og skal have mindst 15 minutter med olievarmeren før han er klar til at køre nogle steder hen!







I sommers havde vi også besøg af Anne og Trine (ja vi går langt tilbage denne gang), de var vandret fra Kangerlussuaq til Sisimiut - hvilket er rigtig langt! Jeg ville gerne ha haft et billede af Annes vabler - for hold da op aldrig har jeg set så store vabler før - og dem havde hun gået på!!!! (Jeg var nok død!) Nå men da hun jo ikke kunne gå mere, mente hendes kæreste (nu mand) at han hellere måtte hente hende i privatfly fra Kangerlussuaq (han er pilot) - så han kom i et lille fly og de fløj hen over vores dejlige lille hus og tog nogle billeder af det.

Vores hus er det blå der ligger helt yderst ude på kanten - nederst på billedet.














Her er der også udsigt over vores baghave - som lige nu er fyld med sne og skiløjper, så vi har et værre rand derude;)

Vores hus er stadig det lille blå længst ude på kanten!
Ca. "nederst" i midten.







Og så kom sneen....rigtig tidligt i år. Allerede i september, der var sne på Mortens (min lillebror) fødselsdag den 20 - det her billede er fra den 2 september:
Siden hen kom der meget meget mere - som vi stadig har
Her er Jens ud at skovle sne den 25 oktober og siden er der faldet meget mere! Vores hus er praktisk talt begravet:)

Bemærk den store snedrive lige udenfor døren hvor jeg står - den er der stadig bare endnu højere. Ind i mellem graver Jens en gårande, men jeg tror ikke han har heldet med sig i det projekt, for lige så snart han er færdig begynder det enten at sne igen eller blæse så det fyer til!!!



I slutningen af december fik jeg den bedste julegave af Anne-Mette (min veninde), hun sendte mig en JULEKALENDER med 24 gaver uha hvor blev jeg bare helt utrolig glad!!!

Er den ikke bare fin?!

I december måned fik vi også lige pludselig en lille ny hund - en hanhvalp, som nogen havde bundet udenfor deres hus, da de ikke ville ha den mere, så den skulle bare skydes - en dyrevenlig sjæl reddede den og spurgte os om vi ville have den, da hun selv skulle tilbage til Danmark samme uge.

Så må jeg præsentere Bongo:

Han havde været indehund hele sit liv og - hvis det stod til mig var han det stadig væk;D Men næ nej - Jens sagde nej - den skulle bruges til slæden!!!










Så Bongo kom i lære som udehund ude på Teleøen, hvor vi har nogle venner(og kollega), hvor den kunne bo udenfor og komme lidt med ind engang i mellem også.
Tre børn og en masse rester og tørret fisk at spise - det var vist et luksus liv den der havde! Efter jul satte vi den så ud til vores egne hunde, det var den bestemt ikke tilfreds med - i første omgang var den bange for de andre og det var jo koldt!!!!
Nu går det bedre og den er ved at ha vænnet sig til det. Den løber med Jens og Markus når de er ude at køre - rigtig godt klaret af en hvalp på ca 5 måneder. Den skal nok blive en go slædehunde;D









For to uger siden (slutningen af feb) var jeg i Aasiaat (længere nordpå) for at følge noget historieundervisning deroppe på deres gym. Det var virkelig meget lærerigt. Jeg har også nogle venner deroppe, så det var jo også bare super hyggeligt at se dem på hjemmefront, da vi ellers kun har været sammen på kurser.

Det var meget meget koldt -30 grader om dagen! Og det hele var frosset til.

Det var så koldt at jeg beholdte støvler og overtræksbukser på inde på gymnasiet, da det er en meget gammel og utæt bygning - godt at vores skole her i Sisimiut er ny, tæt og varm!!!










Nå det var nu lige så kold i Sisimiut, så selvom jeg skulle sydpå igen for at komme hjem var det ikke ligefrem til varme. Her er jeg dog stadig i Aasiaat, og ja man fik(og får) rød næse af at være ude bare 5 minutter! Men vejret er dejligt og man kan ligefrem mærke at solen begynder at varme igen.


Lige nu er Jens i Nuuk for at forsvare sin PG-opgave, han kommer hjem igen på fredag og lørdag tager jeg så til Illulisat på kursus. Og der er ingen udsigt til at det skulle blive varmere i hverken Nuuk, Sisimiut eller Illulisat - så godt jeg skal være på et 4-stjernet hotel.....mon ikke de har skruet op for varmen der;-D



Jeg vil slutte af med nogle billeder fra min flyvetur hjem fra Aasiaat, hvor vejret bare var perfekt og da det kun tager ca 20 min at flyve mellem Aasiaat og Sisimiut kommer man ikke så højt op. Jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv: