Vores bryllup

Ja så er det tid for nogle billeder af vores bryllup den 27/7 2011. Vi valgte at blive gift mens Jens' forældre var på besøg og på min mors fødselsdag.

Det hele skete lidt pludseligt. Onsdag d. 20 om aften fandt vi ud af at nu skulle det være! Så torsdag gik vi på kommunen og undersøgte om det kunne lade sig gøre - og det kunne det. Godt nok var vores første tid kl 13.00, men Herman (borgmesteren) skulle altså lige til begravelse der, så tirsdag den 26 blv vi spurgt om det var ok, at det blev rykket til kl 14.00 - og det var det jo;-)

Vielsen skulle foregå i byrådssalen, herfra bliver der ind imellem sendt live tv på KNR. Heldigvis var kameraet ikke tænd den dag;-D



Her er vi så lige før vi skal i gang. Glade og spændte....vist også kaldet lalleglade;-D

Selve vielsen to godt og vel 10 min og vi fik "talen" med hjem så vi altid kan huske den - en enkelt linje skal I da lige ha' herfra

"Agtelse for dette løfte er betingelsen for farmiliernes lykke og tilfredshed og grundvolden for den sædelige orden. Overtrædelse deraf vil undergrave Jeres livs fred og Jeres samvittigheds ro, om den ikke altid medfører ansvar efter den borgerlige lov."

Jo jo store ord blev brugt!!

Så skulle papirene underskrives;


Og så måtte Jens kysse bruden:


Så skulle der jo også lige tages et billede med borgmesteren Herman og bagefter med familien:



Bagefter gik det hjem til huset igen, hvor det sidste mad og de sidste forberedelser lige skulle laves.


Menuen stod på grillet moskusbøf og lammebøf samt nøddevegedeller til dem der ikke gerne spiser kød. Som tilbehør var der burgerboller, humus, kartoffelsalat, persillepesto, bbq-sovs, og meget mere.


Efter dette udsøgte måltid kom bryllupskagen, som i dette tilfælde var en Frozen Mud Pie og mums - hver en krumme blev spist. Det kan anbefales og er ganske let at lave.


Der blev under middagen holdt lidt taler og en enkelt "kysse"sang fra Ida og Poul (Jens' forældre) og vi nåede endda at danske brudevals og få klippet sokker inden kl. 24.00 Godt nok var der ingen musik, men vennerne nynnede valsen i bedste stil;-) Så der blev danset - og klippet!!


Og så er der jo gaverne;-) Vi fik en utrolig masse fine ting, som vi daglig glæder os over.
Den første jeg lige vil nævne er jo min morgendagsgave - som jeg dog fik på selve bryllupsmorgenen, da Jens mente jeg gerne ville ha den på - og han havde ret!

Det er lavet af vågehvalskæbeknogler og er bare så flotte. Armbånd og halskæde.

Her er så vores gavebord:

Med alle de fine ting. En ulo ( det er en kvindekniv) en fanger med sæl af rensdyrtak, en lille blomst, kort og en flot flot uld pude, og af kommunen fik vi en bog "Sisimiut i 250 år".


Og så fik vi disse tre helt utrolige smukke buketter sendt fra folk i Dk. Fra min mor og lillesøster, fra Far, Åse og min lillebror og en fra mine univeninder. De varmede alle tre helt urtolig meget og pynter stadig i vores stue.

Flytteri, hus og bryllup

Så er vi på banen igen. Vi har haft en del at se til på det seneste. Jens har haft en masse dansk eksamener, og jeg har afsluttet mit arbejde som friskolelærer. Herefter smuttede Jens så på kursus i Sydgrønland en en uges afsluttende vandring med sig selv i de sydlige fjelde, mens jeg på hjemmefronten stod for flytningen! (Ja ja nogen forstår at time det!!!!!)

Derfor stod den på GIRLPOWER, da jeg flyttede. Jeg havde allieret mig med 3 dejlige tøser, som gerne ville hjælpe med en omgang flytningen. Dagen inden havde Christine (ja jeg ved det er forvirrende, men det hedder hun altså;-) og jeg gjort hytten så ren som vi nu lige kunne nå på en dag - for føj hvor var der bare ulækkert!! Og en tur i byen nåede vi da også lige bagefter.....det skal jo ikke gå op i husmoder pligter, bare fordi man har købt et hus!

Her ses Christine og Hildur i færd med at snurre sengene fast.

Christine, Helle og Hildur havde bare fuldstændig styr på det, så jeg brugte mest tiden på at køre frem og tilbage i Mogens (vores bil - det må en bil med dødningehoveder og traktorrat bare heddel, billeder følger senere når han er rask igen). Det var en flytning jeg lige kunne holde til;-D

Herefter stod den på indretning. Anne og Trine skal lige ha æren for at sofaen og fjernsynet kom op;-)

Her kommer en lille billedeserie af køkken/stue med VORES indretning!

Her er så køkkenet


Spisehjørnet

Stuedelen

Igen stuedelen

Billeder af resten af huset følger lige senere, da der også lige skal være plads til lidt misundelsesværdig udsigtsbilleder;-D

Udsigt over vores sydlige bjerge kl 23.55 d. 12/7

Vores baghave med udsigt til kællingehætten. (23.55 d. 12/7)

Vores baghave om dagen

Med huset fulgte der jo også en terrasse og den kan man jo bruge til lidt af hvert fx at slikke sol (når den da skinner!!)
Og ja jeg endte med at blive ret så skoldet.....suk!!

I weekenden var vi til bryllup, et par af vores venner og Jens' kollega (og snart min), skulle giftes. Hun er grønlænder fra nord og han er dansk, men er mere eller mindre opvokset i Grønland, så de valgte at holde det her i Sisimiut. Det var jo dejligt for så kunne vi være med og det var vi rigtig glade for.

I kirken fik jeg desværre ikke tagte nogle billeder, da der var tyskere alle steder. Et tysk krydstogtsskib var i byen den dag, og da de tyske turister fandt ud af at der var bryllup, ja så styrtede de rundt i kirken ud og ind og ud igen for at tage billeder, snakke og hvad de nu ellers kunne finde på (HARME!). Nå men de blev da gift og fik forhåbentlig selv nogle gode billeder (uden tyske turister).

I stedet har vi dette dejlige billede af dem udenfor huset, hvor de holdt kaffemik.

Om aften trak hun i brudekjole og var så fin og så havde de verdens bedste bryllupslagkage!


Jeg har senere fundet ud af at den er fra Karolines køkken.....hvem melder sig på banen og laver min bryllupslagkag;-)

Det var en helt fantastisk fest og en dejlig blanding af dansk og grønlandsk. Og ja endnu engang er det lykkes os at være til fest og se festlige ud i fint tøj uden at få taget et billede af os selv så her kommer i stedet et par beviser på at køkkenet faktsik fungere;-)

Jens smager maden til - som han faktisk også selv har lavet;-)
Avokadotzatziki

Og ja jeg rydder selvfølgelig op efter ham....;-D

Ja det var lidt for denne gang - vi vender forhåbentlig tilbage lidt hurtigere end sidst. TAKKUS

En forlovelse, en isbjørn og en lort

Jeg havde egentlig forestillet mig, at det måtte være Christines indlæg, det her, men enten har hun morderligt travlt med at lære andre folks børn, hvordan man opfører sig, eller også synes hun simpelthen ikke det er vigtigt nok til at nævne i en blog. Nuvel, kære læser, jeg finder piben frem og fortæller en lille historie om en forlovelse, en isbjørn (eller to) og en lort.
Det hele begyndte med en snigende fornemmelse af, at det nok var ved at være på tide. Jeg har jo kendt pigen et stykke tid og bortset fra, at hun ikke kan lave frikadeller, og at hun får blå mærker af at blive aet blidt på kinden, så er hun faktisk helt ok. Jeg vil endda sige mere end helt ok, sådan på godt jysk.

Jeg gjorde alt det man gør, i sådan et tilfælde: Stjal en ring og bad en lokal kunstner om at lave en i samme størrelse. Alt sammen sådan tys-tys og "jeg-går-lige-en-tur"-agtigt. Jeg fik lavet ringene med et motiv: En isbjørn, der ligger på isen ved sælens åndehul og venter. Der jo sådan noget med venten i det der forlovelse, tænkte jeg.
Sådan ser de ud. De er lavet af hvalrostand, der er et meget stærkt og let materiale.

Anden Påskedag gik det løs: Det var højt solskinsvejr og en tilpas mængde minusgrader, så vi spændte hundene for slæden og satte i gang (hvilket lyder enklere end det faktisk var). Christine sad bagerst og jeg sad forest på slæden ud over Spejdersøen og Vandsøen, og da hundene løber ordentligt, kan jeg så vende mig om på slæden og stille spørgsmålet: "Vil du gifte dig med mig?". Heldigvis overraskede jeg hende, og hun tabte kæben - det var yndigt - men planen virkede optimalt. Hun kunne ikke slippe af slæden i fuld fart, var tvunget op i en krog og derfor tvunget til at give sit Ja. Vi fik sat ringe på og beseglet aftalen lige i tide til, at en af hvalpene kunne trække ned på siden af slæden og levere dagens første stinkbombe af en lort. Det er en af fordelene ved Grønland - virkeligheden er aldrig ret langt væk.

Det var sådan det gik til, og da vi kom hjem drak vi varm kakao, sådan som det hører sig til.
Og det er alt sammen ganske vist, og måske godt, at det var mig, der fik fortalt den sande historie først...

Lidt billedguf til folket

Her er Jens. Han er glad. Han har lige været ude at gå i en snestorm, og hans ansigt og hjerne er frosset til is. Hvorfor skulle man ellers bo her, hvis man ikke har lyst til den slags?

Pige, hunde og slæde giver tre gode grunde. Læg mærke til at der er 1,2,3,4,5 hunde! Det er rigtigt - alle vores hunde kører nu, og ifølge eksperterne giver det en trækkraft på ½ hestekraft. Det betyder, at jeg er blevet nødsaget til at sætte bremser bag på slæden. Man bruger et stykke af trækremmen fra en snescooter, som man kan træde ned i sneen, når man er bag slæden.





Her holder vi rådsmøde med varm Ribena godt blandet op med sne....




... og her kigger vi op på fotografen.


Vi er meget tilfredse, kan du nok forstå. Med vejret og Påsken og fotografen.

Her er hun fanget i en lille seance med kælepotten Mufasa

Generalen

En general holder sig typisk i baggrunden og træffer de mere strategiske beslutninger for troppernes bevægelser. Det samme gør en slædekusk.
Ser det ud til.
Min stil er lidt anderledes. Jeg holder af at være tæt på tropperne og med ude i felten, hvor jeg nok giver ordrer og udstikker retningen, men først efter grundig debat, hvor alle har fået mulighed for at give deres mening til kende. Her er det Muscho, Mufasa og Bingo til møde med generalen.


Her ser man et andet eksempel på min mere demokratiske ledelsesform. Det giver et super moralboost til tropperne, når man viser sig på fronten: "Han er en mand af folket", tænker de allesammen, "garanteret han også spiser 1½ skefuld piller til aftensmad!" En eller to af hundene overvejer måske endda om de måske skal gå i mine fodspor - og en dag selv blive general.


Jeg vil da gerne indrømme at alt det der generaleri også har sine fordele. Her er det soldaterne, der må trække læsset, mens jeg lægger yderligere planer... Eller måske er det kun fotografen, der er på slæden og jeg er sakket bagud?
Siger et billede virkelig mere end 1000 ord, eller lyver det bare bedre??




En sandhed uden modifikationer er det, at jeg ikke er ene om at blive godt træt i løbet af en lang tur med slæden. Her er det vores spejder, Loppe, der er for lille til at gøre gavn foran slæden, og som derfor mest har til opgave at holde sig i nærheden til han bliver større, der tager en slapper og køler sig på sneen. Senere lavede han den flotteste sneengel inden vi forcerede resten af det kuperede terræn på vejen hjem.

Der burde være et billede af den varme kakao, vi burde have drukket, da vi kom hjem. Men det glemte vi. Der er stadig detaljer, vi arbejder på, for eksempel kommandoerne, der skal få hundene til at dreje, stoppe eller bare lystre...

Det var vist det hele fra onsdagens tur, der satte nye standarter for, hvor langt man kan presse sine hvalpede soldater, og for hvor godt vejret egentlig kan blive her på kysten.

Vores dejlige hund - Part 2

Ja, det er nu ved at være lang tid siden Christine skrev hundeindlæg nummer 1, og jeg føler ligesom det er på tide, jeg træder til, så I ikke glemmer os helt. Det er mig, der er Jens, og jeg har sendt Christine og veninderne til koncert, så jeg kan få lidt fred med mig selv (og kaffe, whisky og chokolade - det siger sig selv).
Hvor kom vi fra; nå ja hundene... Den opmærksomme læser har nok bidt mærke i, at overskriften kun nævner én hund, og selvom det næppe går så galt, så har den seneste tids hundehold mindet meget om sangen om de ti små kinesere. Hør blot her:
Først var der ti hunde (det vil sige, først fik Christine én hund - og måtte så købe sig til de sidste, så der var 10). To af hundene kunne vi slet ikke komme i kontakt med - de flygtede og peb, når vi nærmede os, så dem gav vi til en rutineret hundemand, der heller ikke kunne bruge dem, og så døde de. Så var der otte.
To af hundene kunne vi nok nå, men de brød sig tydeligvis ikke om os, eller nogen andre mennesker - og så kom hundefangeren - og så var der seks.
I sidste uge rev en til at hundene sig løs - han er ikke direkte sky, mest bare nysgerrig og synes vist det er sjovt at blive jaget rundt. Men hvad skal man med en hund, der kan rive sig løs og forsvinde, når man har brug for den på sporet? Så var der fem.
Husk (i parentes bemærket) at lade være med at købe hunde fra en mand, du ikke kender. Der kan tilsyneladende være nogle meget forsømte eller direkte misbrugte imellem.
Af de fem er der én hunhund - ja, det hedder en tæve - der er meget lidt begejstret for slædekørsel, men hun er stadig ung og glad for mennesker - der er liv og håb dér. De sidste fire trækker slæde; to med en vis del vedholdenhed og to, der stadig er for hvalpede til at gøre stor gavn.
Så er der menneskene: For hvalpede til at gøre stor gavn, gælder vist også for os. Hør blot weekendens eskapader:
Søndag, høj sol, -10 grader, perfekt vejr på alle måder. Vi spænder de to voksne, stabile hunde og en af hvalpene for slæden. Af sted, af sted! Hidtil har jeg løbet foran slæden sammen med hundene (de har trukket den, jeg har bare løbet med) - men i dag skal det være anderledes. Jeg løber bag slæden og skubber lidt engang imellem. Christine sidder på slæden. Det virker. Hundene løber fra mig ud af sporet. Det er en stor succes - godt nok er jeg ikke med på slæden, men selve konceptet virker - og jeg har ikke spænet rundt med hundene til stor moro for hele byen for ingen verdens nytte.
Christine er på slæden, der forsvinder ud i det fjerne, og jeg trasker efter. Kort tid senere ser jeg en sort plet på stor afstand. Da jeg kommer nærmere, viser det sig at være Christine uden slæde og hunde. Det viser sig at hundene var stukket af fra hende, da hun stoppede for at justere kursen på slæden. Vi kunne tage vores hundepisk og talenter og luske hjemad. Ikke noget triumftog... ikke engang en enkelt trompet.
Da vi kommer hjem lurede frygten for at vi kunne tælle ned til to hunde, men - forunderligt at sige - en venlig sjæl havde allerede fundet vore hunde og taget dem med hjem. De stod bundet med slæde og det hele ved siden af hundepladsen. Mange tak til vores ukendte helt. Det er ikke sidste gang vi får brug for dig!
Til slut: Der vil ikke blive tyndet mere ud i bestanden nu (med vilje i hvert fald). Planerne er at supplere op med et par nye hvalpe eller tre, der kan vokse sig store hen over sommeren, så vi er mere standsmæssigt kørende når sneen kommer næste gang.
Det var dén whisky, kaffe og choko-historie. Flere indlæg og måske billeder ved lejlighed. Næste tur med slæden bliver i morgen aften.

Vores dejlige hund - Part 1

Ja så er det vist et stykke tid siden, der blev skrevet noget her på sidst - så nu er det vist meget passende at jeg bruger en sygedag på at få opdateret - I kan jo heldigvis ikke se, hvor meget jeg sidder og snotter samtidig;-)


Solen er ved at være tilbage igen. Det er rigtig dejligt. I weekenden havde vi super dejligt vejr, med en masse sol fra 11 tiden og til 16 tiden - skønt med en masse sol igen og dagene er kolde og flotte!

Lørdagen brugte vi ude ved hundene - Jens ryddede op i vores skur. Det er virkelig bare så utroligt ulækkert, så jeg mener at en dunk benzin og en tændstik er det bedste løsning, men Jens mener, at han kan få det i bund - endnu har vi ikke set gulvet!!!
Det stinker også helt uhyggeligt derinde, især når Jens rydder op, for der ligger en masse gamle rensdyrskind på gulvet og er halvvejs rådnet op og halvejs lavet om til en stor hyggelig varm og dejlig muserede for sådan ca. alle musene i Sisimiut tror jeg! UF og AD!


Her er Jens ved at rydde op. Jeg tog i stedet det andet knap så lækre job, men stadig langt at fortrække, at skære sælspæk ud til hundene. Vi havde været over at købe en ordenlig pose med godt blæverende fedt. Det er jo godt at andre finder det en delikatesse, når jeg nu ikke gør! Hundene var i hvert fald godt tilfredse med det;-)


Lille Loppe her, synes det var det bedste han havde fået længe!! Han er vores mindste hund. Ikke at han nødvendigvis er den yngste, men han er helt vanvittig lille. Han ligner slet ikke en hund men mere en kat. Han lyder heller ikke som en hund, men igen mere som en kat. Det er så sjovt, når han hopper op, kan man næsten ikke mærke at han støtter sig op af en;-) Han er også smidig som en kat......jeg gad godt vide, hvem hans mor har hængt ud med i de mørke vinterdage!!!!;-) Han hedder Loppe i første omgang opkaldt efter Loppen (fårkyllingen) fra Mulan tegnefilmen, men det passer helt utrolig godt til ham, da han for det første kun er halvt så stor som de andre og for de andet hopper så alle fire ben letter fra jorden, når han er ivrig;-D


Det er så sjovt. De få gange vi indtil videre har været ude at køre på slæde med hundene, har Loppe kunne løbe lige under benene på den kæmpe hund vi har, så de løber ud og ind mellem hinanden. Vi kan nok konkludere at vi har Sisimiuts mindste hund og Sismiuts største hund. Han hedder Mufasa og er super stærk, men skal lige ha lært, at han altså skal være foran slæden og IKKE oppe på slæden!!! Han er lettere dum - og desværre vores baes!!


Her er Bingo, han burde nok være baesen i stedet for, men han er desværre blevet godt og grundig banket af Mufasa, selvom han er et halvt år ældre. Han er en dejlig hund og klog. Han blev hugget af nogle unger en lørdag for nogle uger siden. Vi troede at vi havde mistet ham, men efter en uge vendte han hjem igen - så det var bare dejligt!! Han er også den eneste hund vi har som har kørt før, så han ville jo nok ha været at fortrække frem for Mufasa, som førehund. Vi kan da heldigvis snyde Mufasa, ved at sætte en længere line i Bingo, så han er "førehund" mens Mufasa stadig tror det er ham......mænd(hi hi) ;-D


Hun har ikke været ude at køre endnu ligesom mig - dog af to forskellige grunde! Vi var begge med ved starten af den første tur. Hun nægtede at trække, så Jens gik tilbage med hende, senere fandt ví ud af at hun var højgravid. I mens Jens gik tilbage med hende, stod Nadia og jeg ved de andre og pludselig kom Mufasa og overfaldt Bingo (de to kan ikke lide hinanden). Jeg havde desværre min hånd i mellem de to så den fik lige en ordenlig rift - så mens Nadia og Jens kørte videre på deres jomfrutur vandrede jeg op til sygehuset og fik et par sting i hånden!! Ja ja det er jo mig, så det er der ikke noget nyt i.

Så sådan gik den første slædetur;-) De næste bliver nok meget bedre!! Så er Jens også færdig med den - det blir dejligt!!

En lige uges tid efter fik Nala hvalpe, den ene var dødfødt, den næste døde dagen efter og så var vi nødt til at slå den sidste ihjel, for Nala er kun 7 måneder, så hun har ikke krafter nok til både at opfostre hvalpe og udvikle sig til en go slædehund - det var lidt trist! Men lærer virkelig, at det er andre forhold man er under heroppe! Det var endda mig der aflivede den - det troede jeg aldrig at jeg ville ha været i stand til i Danmark!


Ja det er så kirken - ikke fordi, der er så meget særligt at fortælle om den, men den er jo bare super flot;-)

Jeg er jo startet i skolen og det går rigtig godt. Jeg har mest 3-5 klasse og det er jo nogle dejlige unger.....selvom jeg dog godt kunne bruge lidt mere pædagogisk sans ind imellem;-) Vi har også lige fået to nye drenge og de kan ikke meget dansk, så det er lidt af en udfordring, men den ene går i 2 kl og den anden går i 3 kl. så de vil nok lære det super hurtigt;-D Jeg får også øvet mig i at udvikle ideer til, hvad man kan lave i timerne som ikke bare er sidde og slide i en bog - for de blir de altså trætte af, og det kan jeg godt huske fra mig selv;-)

Ellers går dagene bare stille og roligt - vi får som sagt mere og mere sol og snart får vi også ski, det bliver bare dejligt - så mangler vi bare lige tiden til det!!! For med hundene, vores undervisning og tiltrængt afslapning på sofaen ind i mellem - ja så er der ikke meget tid til overs!! Men vi har det skønt!

Kan I alle nu ha det lige så skønt, hvor I nu er;-)

Mange hilsner fra Grønland