fredag den 29. juli 2011

Vores bryllup

Ja så er det tid for nogle billeder af vores bryllup den 27/7 2011. Vi valgte at blive gift mens Jens' forældre var på besøg og på min mors fødselsdag.

Det hele skete lidt pludseligt. Onsdag d. 20 om aften fandt vi ud af at nu skulle det være! Så torsdag gik vi på kommunen og undersøgte om det kunne lade sig gøre - og det kunne det. Godt nok var vores første tid kl 13.00, men Herman (borgmesteren) skulle altså lige til begravelse der, så tirsdag den 26 blv vi spurgt om det var ok, at det blev rykket til kl 14.00 - og det var det jo;-)

Vielsen skulle foregå i byrådssalen, herfra bliver der ind imellem sendt live tv på KNR. Heldigvis var kameraet ikke tænd den dag;-D



Her er vi så lige før vi skal i gang. Glade og spændte....vist også kaldet lalleglade;-D

Selve vielsen to godt og vel 10 min og vi fik "talen" med hjem så vi altid kan huske den - en enkelt linje skal I da lige ha' herfra

"Agtelse for dette løfte er betingelsen for farmiliernes lykke og tilfredshed og grundvolden for den sædelige orden. Overtrædelse deraf vil undergrave Jeres livs fred og Jeres samvittigheds ro, om den ikke altid medfører ansvar efter den borgerlige lov."

Jo jo store ord blev brugt!!

Så skulle papirene underskrives;


Og så måtte Jens kysse bruden:


Så skulle der jo også lige tages et billede med borgmesteren Herman og bagefter med familien:



Bagefter gik det hjem til huset igen, hvor det sidste mad og de sidste forberedelser lige skulle laves.


Menuen stod på grillet moskusbøf og lammebøf samt nøddevegedeller til dem der ikke gerne spiser kød. Som tilbehør var der burgerboller, humus, kartoffelsalat, persillepesto, bbq-sovs, og meget mere.


Efter dette udsøgte måltid kom bryllupskagen, som i dette tilfælde var en Frozen Mud Pie og mums - hver en krumme blev spist. Det kan anbefales og er ganske let at lave.


Der blev under middagen holdt lidt taler og en enkelt "kysse"sang fra Ida og Poul (Jens' forældre) og vi nåede endda at danske brudevals og få klippet sokker inden kl. 24.00 Godt nok var der ingen musik, men vennerne nynnede valsen i bedste stil;-) Så der blev danset - og klippet!!


Og så er der jo gaverne;-) Vi fik en utrolig masse fine ting, som vi daglig glæder os over.
Den første jeg lige vil nævne er jo min morgendagsgave - som jeg dog fik på selve bryllupsmorgenen, da Jens mente jeg gerne ville ha den på - og han havde ret!

Det er lavet af vågehvalskæbeknogler og er bare så flotte. Armbånd og halskæde.

Her er så vores gavebord:

Med alle de fine ting. En ulo ( det er en kvindekniv) en fanger med sæl af rensdyrtak, en lille blomst, kort og en flot flot uld pude, og af kommunen fik vi en bog "Sisimiut i 250 år".


Og så fik vi disse tre helt utrolige smukke buketter sendt fra folk i Dk. Fra min mor og lillesøster, fra Far, Åse og min lillebror og en fra mine univeninder. De varmede alle tre helt urtolig meget og pynter stadig i vores stue.

onsdag den 20. juli 2011

Flytteri, hus og bryllup

Så er vi på banen igen. Vi har haft en del at se til på det seneste. Jens har haft en masse dansk eksamener, og jeg har afsluttet mit arbejde som friskolelærer. Herefter smuttede Jens så på kursus i Sydgrønland en en uges afsluttende vandring med sig selv i de sydlige fjelde, mens jeg på hjemmefronten stod for flytningen! (Ja ja nogen forstår at time det!!!!!)

Derfor stod den på GIRLPOWER, da jeg flyttede. Jeg havde allieret mig med 3 dejlige tøser, som gerne ville hjælpe med en omgang flytningen. Dagen inden havde Christine (ja jeg ved det er forvirrende, men det hedder hun altså;-) og jeg gjort hytten så ren som vi nu lige kunne nå på en dag - for føj hvor var der bare ulækkert!! Og en tur i byen nåede vi da også lige bagefter.....det skal jo ikke gå op i husmoder pligter, bare fordi man har købt et hus!

Her ses Christine og Hildur i færd med at snurre sengene fast.

Christine, Helle og Hildur havde bare fuldstændig styr på det, så jeg brugte mest tiden på at køre frem og tilbage i Mogens (vores bil - det må en bil med dødningehoveder og traktorrat bare heddel, billeder følger senere når han er rask igen). Det var en flytning jeg lige kunne holde til;-D

Herefter stod den på indretning. Anne og Trine skal lige ha æren for at sofaen og fjernsynet kom op;-)

Her kommer en lille billedeserie af køkken/stue med VORES indretning!

Her er så køkkenet


Spisehjørnet


Stuedelen

Igen stuedelen

Billeder af resten af huset følger lige senere, da der også lige skal være plads til lidt misundelsesværdig udsigtsbilleder;-D



Udsigt over vores sydlige bjerge kl 23.55 d. 12/7

Vores baghave med udsigt til kællingehætten. (23.55 d. 12/7)

Vores baghave om dagen

Med huset fulgte der jo også en terrasse og den kan man jo bruge til lidt af hvert fx at slikke sol (når den da skinner!!)
Og ja jeg endte med at blive ret så skoldet.....suk!!


I weekenden var vi til bryllup, et par af vores venner og Jens' kollega (og snart min), skulle giftes. Hun er grønlænder fra nord og han er dansk, men er mere eller mindre opvokset i Grønland, så de valgte at holde det her i Sisimiut. Det var jo dejligt for så kunne vi være med og det var vi rigtig glade for.

I kirken fik jeg desværre ikke tagte nogle billeder, da der var tyskere alle steder. Et tysk krydstogtsskib var i byen den dag, og da de tyske turister fandt ud af at der var bryllup, ja så styrtede de rundt i kirken ud og ind og ud igen for at tage billeder, snakke og hvad de nu ellers kunne finde på (HARME!). Nå men de blev da gift og fik forhåbentlig selv nogle gode billeder (uden tyske turister).

I stedet har vi dette dejlige billede af dem udenfor huset, hvor de holdt kaffemik.

Om aften trak hun i brudekjole og var så fin og så havde de verdens bedste bryllupslagkage!


Jeg har senere fundet ud af at den er fra Karolines køkken.....hvem melder sig på banen og laver min bryllupslagkag;-)

Det var en helt fantastisk fest og en dejlig blanding af dansk og grønlandsk. Og ja endnu engang er det lykkes os at være til fest og se festlige ud i fint tøj uden at få taget et billede af os selv så her kommer i stedet et par beviser på at køkkenet faktsik fungere;-)

Jens smager maden til - som han faktisk også selv har lavet;-)
Avokadotzatziki

Og ja jeg rydder selvfølgelig op efter ham....;-D

Ja det var lidt for denne gang - vi vender forhåbentlig tilbage lidt hurtigere end sidst. TAKKUS