Ja så er det på tide at skrive lidt igen.
Jeg har været godt forkølet i en uges tid, og det kan hermed siges, at det er mindst lige så kedeligt at være syg i Grønland som i Danmark! Det samme dårlige fjernsyn, de samme snotklude, der gør næsen helt rød, og det samme grå vejr som i Danmark!
Vi var lige blevet lovet 20 grader i weekenden - altså den der kommer, men i søndags begyndte det at regne, og det blev til sne - så nu har vi sne liggende udenfor og istapper ned fra tagene....øv og så har det været gråvejr lige siden, men i dag titter solen lidt frem hurra!!! Så måske vi stadig kan nå at få 20 grader i weekenden, det er jo Grønland, og heroppe er vejret jo ikke helt, som man kender det fra Danmark - så vi håber. Især også fordi Jens har store planer om at vandre ud til granatfjeldet med en flok fra efterskolen, og ja jeg må jo nok heller tage mig sammen og vandre med;-)
Granatfjeldet er et fjeld, der ligger bagved vandsøen (ja jeg ved der er vand i en sø - men dette er vores drikkevandssø) Lake Ferguson, der er 6 km lang. Vandet vi får derfra er ikke renset, da det i sig selv er så rent, at det ikke behøver at blive renset. Der er dog heldigvis et filter, så vi ikke får fisk i theen;-) Godt nok er både fisk og the sundt mænnnnnn!
Da det er drikkevandssøen, må man hverken bade eller sejle med maskindrevne både i den (der bliver dog vist badet i den indimellem om sommeren;-) Der er i hvert fald rigtige gode grill områder derude, hvis man ellers kan holde ud at være der for myggene! De er heldigvis ikke kommet i endnu - but trust me they will be here!
Nå tilbage til Granatfjeldet, det er en heldags vandretur - da den jo ligge på den anden side af søen, og i dette fjeld kan man finde granater, som navnet jo oplyser om, og hakke dem ud - He he så kan jeg blive rig.......or not, de er meget porøse, og kan derfor ikke bruges til noget som helst, så deres formål her i tilværelsen er vist bare at sidder i fjeldet og glimte.
I går var vi ovre hos Maj (en lærer fra skolen) og spille det mest syge spil med nogle små kaniner på hendes wii - men men jo mere vanvittige spil er jo sjovere er de vel også, vi sad i hvert fald med hver vores to dimser og rystede dem som sindsyge;-) Ja ja der sker sandlig noget heroppe!!
Over and out for now!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar